Jeg havde i min undervisning p? l?reruddannelsen brug for en film, der kunne vise noget om p?dagogik og didaktik ? hvordan man kan undervise, og hvordan man kan undervise elever, der af den ene eller anden grund yder modstand mod l?ring og mod skolens indhold. Valget faldt p? Freedom Writers fra 2007. Den havde den ?benlyse fordel, at den skildrede autentiske situationer.
Af Torbj?rn Ydegaard – Lektor, UC Syddanmark
Gradvist begyndte jeg at integrere den i mine lektioner og hen ad vejen fandt jeg nye perspektiver at se filmen ud fra. For eksempel blev det oplagt, at bruge den som afs?t til en dr?ftelse af forskelle og ligheder mellem det amerikanske og de nordeurop?iske samfund ? her kom filosoffen Hannah Arendts bog Om Revolution mig til hj?lp: Hun sammenligner den amerikanske uafh?ngighedserkl?rings ord om retten til ?liv, frihed og s?gen efter lykke? med den franske revolutions slagord om ?frihed, lighed og broderskab?. Her er der tale om to forskellige frihedsbegreber, siger Arendt. Hvor det franske udtrykker friheden fra undertrykkelse og elendighed, siger det amerikanske noget om friheden til at handle. Og hvor det franske broderskab definerer lykkens indhold, fritstilles den amerikanske borger til selv at give begrebet indhold ? og dermed ogs? til at mislykkes med sit forehavende. Grundl?ggende handler det om den socialdemokratiske velf?rdsmodel contra den liberalistiske, markedsorienterede model.
Men jeg ville mere det rent filosofiske eller politiske, jeg ville det praktisk-p?dagogiske i Freedom Writers. Det ledte mig frem til The Freedom Writers Foundation og dens hjemmeside. Her kunne jeg g?re mig bekendt med Erin Gruwell, der er den l?rer, der skildres i filmen. Og jeg kunne se, at hun arbejder for at udbrede lige netop de praktiske redskaber hun udviklede tilbage i 1990?erne. Jeg k?bte og l?ste de forskellige b?ger, som organisationen har udgivet. Det kvalificerede min undervisning endnu mere, men stadig prim?rt p? indholdssiden.
I efter?ret 2012 havde jeg s? anledning til at bes?ge Erin og organisationen i Long Beach. Vores f?rste m?de fandt sted p? en restaurant blot et par timer efter min ankomst fra Danmark. Jeg var totalt udmattet, havde jet-lag og en enorm tidsforskydning. Jeg sansede knapt at spise endsige f?re en blot nogenlunde sammenh?ngende samtale. Det hjalp de efterf?lgende dage, hvor jeg ogs? var sammen med flere af de elever Erin havde haft tilbage p? Wilson High, og som jeg jo ?kendte? fra filmen.
Erin er et af den slags mennesker, der umiddelbart indgyder tillid og som man uden videre ?bner sig for. Hun er samtidig selv b?de meget delende mht. ideer og tanker og ivrig efter at andre tager ideerne til sig og tilpasser dem til sig selv og de omgivelser, hvor de skal anvendes. Resultatet af vores snakke og mine ture med de oprindelige Freedom Writers var en invitation til n?ste ?rs l?rerkursus.
P? forunderlig vis lykkedes det mig at mobilisere den forn?dne finansiering, og i juni-juli 2013 deltog jeg s? i et Freedom Writers Institute. Det er det mest intense og f?lelsesm?ttede kursus, jeg nogensinde har deltaget i. Vi var 24 deltagere med blandet baggrund: Der var sorte og hvide amerikanere, der var First Nation-folk fra b?de USA og Canada ? den ene af dem havde endda australske aboriginal-r?dder ? der var en deltager fra Rwanda, der var en tysk socialp?dagog, der var lederen af Anne Frank-museet i Amsterdam, og s? var der mig fra Danmark. Ikke nok med det; vi blev matchet med et tilsvarende antal Original Freedom Writers. Det var k?rligheden til p?dagogikken, der var vores f?llesn?vner. Ikke noget d?rligt set-up!
Det fem dage lange kursus bestod prim?rt af arbejdet med metodens p?dagogiske redskaber ? de blev afpr?vet p? egen krop. Der var ingen teori, og ingen kedelige l?rere, der snakkede tiden v?k! Kurset ledte os p? den m?de gennem metodens tre faser ? ?engage?, ?enlight? og ?empower?. Engagementet tog udgangspunkt i den enkelte, mens de n?ste faser flyttede fokus over p? f?rst den lille gruppe og siden p? den store ? og langt ud over det ?jeblikkelige l?ringsrum.
Kulminationen kom, da vi i grupper skulle l?se forskellige dagsbogsblade fra The Freedom Writers-bogen. Jan Erik fra Amsterdam og jeg blev sat sammen med tre af Erins gamle elever og skulle arbejde med den nok st?rkeste af alle historierne ? den om en pige, der bliver voldtaget i eget hjem af en onkel. Alle tre tidligere elever havde selv erfaringer med sexuelle overgreb. Den ene fra hendes nuv?rende arbejde i US Army, et arbejde som hun p? trods af kr?nkelserne stadig er stolt over at udf?re. Den anden br?d sammen og kunne endnu ikke, efter vel 20-25 ?r, dele sin historie med os. Den tredje, der er en tilsyneladende velfungerende og udadvendt kvinde, t?r endnu i dag ikke tiltro en mand at blive far til hendes b?rn ? s? hun har m?ttet v?lge den barnl?se singletilv?relse. Intet er tilf?ldigt i Erins planl?gning, heller ikke denne gruppesammens?tning. For de f?lelser dette gruppearbejde medf?rte, og som hun vidste vi ogs? ville turde vise de andre ved den efterf?lgende pr?sentation, skulle demonstrere den europ?iske ikke-macho mand overfor vores amerikanske k?nsf?ller, der p? mange m?der stadig er lukket inde i den ensomme cowboys f?lelsesdistancerede krop. Og Erins plan lykkedes!
Et andet h?jdepunkt kom under et bes?g p? Holocaust-museet, hvor vi blev vist rundt og var sammen med tre overlevere fra Auschwitz. Det var f?rste gang tyske Jörg stod ansigt til ansigt med en tidligere KZ-fange ? og han var rystende nerv?s! Hverken museets eller de overlevendes ?rinde var h?vn eller ford?mmelse, men tolerance, s? m?det og samv?ret udviklede sig b?de l?rerigt og hyggeligt.
Torbj?rn, Karsten og Rene, fort?ller om m?den de m?dtes
Hjemme igen, og nu som forel?big eneste Freedom Writer Teacher i Skandinavien, arbejder jeg p? selv at anvende metoderne som konkrete redskaber i min egen undervisning, samt at udbrede dem til en palet af studerende og undervisere fra Folkeskolen til universiteterne. Og jeg arbejder p? at anvende dem i konkrete socialp?dagogiske tiltag, som for eksempel sammen med Esbjergs Karateklub, hvor de er anvendt som dokumentationsredskab ? vi har f?et brugerne af karateklubbens tilbud til selv at skildre deres fortid og m?det med klubben og dens p?dagogiske metoder. Udover at bogprojektet overfor bevilgende og visiterende myndigheder giver evidens for det socialp?dagogiske tiltags virkningseffekt, er det ogs? i sig selv, overfor deltagerne, et forl?sende og n?rmest terapeutisk tiltag. De har alle en historie, og det er vigtigt at f? den fortalt!
Oplever I at en I holder af har lavt selvv?rd, bliver mobbet, laver kriminalitet, har problemer med stoffer, eller har det sv?rt i livet p? den ene eller anden m?de, s? er Esbjerg Karate Klub m?ske det I s?ger. Vi er ikke noget projekt men en karate klub der hj?lper alle der har det sv?rt i livet. I gennem karate opn?r man selvdisciplin, respekt for sig selv og andre, ?get selvv?rd, selvtillid, v?rkt?j til at forst? sig selv, og ikke mindst at tage ansvar for sit eget liv. M?let er, at eleven gennem daglig tr?ning, bliver styrket til at skabe sig en god og sund tilv?relse.
