Voxpop: ?ldre elektrikere bruger efterl?nnen til at slippe udenom aktiveringscirkusset. Yngre elektrikere frygter efterl?nnen ikke findes for dem, eller at den misbruges til forl?ngede golf-ferier
28-?rig: Efterl?n m? ikke misbruges af bankchefens kone til golf
28-?rige Jan Fisker er i tvivl, om han skal v?lge efterl?nnen. Han er bekymret for samfunds?konomien, n?r bankchefens kone kan bruge ordningen til at f? mere fritid
? Bliver efterl?nnen afskaffet helt, kan det komme til at betyde to ting for mig. Enten v?lger jeg at tage chancen og satse p?, at jeg holder mig sund og rask, eller ogs? vil jeg pr?ve at finde en privat ordning, som kan lidt af det samme som efterl?nnen, for eksempel at tegne en pension, som tr?der i kraft et par ?r f?r den almindelige pensionsalder, siger 28-?rige Jan Fisker.
Lige nu er der halvandet ?r, til han fylder 30 ?r og dermed senest skal have meldt sig til efterl?nnen. Men Jan Fisker er meget v?gelsindet med hensyn til, om han selv skal melde sig til ordningen.
? Jeg er meget i tvivl, om jeg skal v?lge efterl?nnen, og derfor lurepasser jeg p? folketingsvalget og er n?dt til at s?tte mig mere grundigt ind i ordningen, f?r jeg kan tage endeligt stilling, forklarer Jan Fisker.
Dertil kommer, at Jan Fisker er tvivlende over for, om det er en ordning, han selv vil kan f? gl?de af, n?r han engang n?rmer sig pensionsalderen. Principielt synes han dog, at det ville v?re en rigtigt d?rlig idé at afskaffe efterl?nnen.
? Ordningen som helhed synes jeg er rigtigt god. Jeg kan godt lide, at man i f?llesskab passer p?, at der ikke er nogen, der falder igennem systemet. Jeg bryder mig ikke om den voksende individualisme, forklarer Jan Fisker.
Netop derfor synes han ogs?, at det er forargeligt, at nogle ?ldre mennesker misbruger ordningen.
? Det kan ikke passe, at friske og r?rige ?ldre mennesker tr?kker sig tilbage, n?r vi samtidigt lever l?ngere og l?ngere. S? l?nge, man kan arbejde, skal man ogs?. Efterl?nnen er en god ordning, fordi den kan hj?lpe de nedslidte. Men n?r bankchefens kone bruger den og tager ud og spiller golf eller tager i byen, s? bliver det en luksusordning, mener Jan Fisker.
Han kunne godt t?nke sig, at ordningen bliver mere skr?ddersyet til nedslidte for at undg?, at den misbruges af folk, der lukrer p? at str?kke deres tredje alder ud.
? Afskaffes efterl?nnen nu, er det desuden rigtigt d?rlig timing, fordi der er nogle ?ldre, som sidder p? deres job, fordi de ikke kan tr?kke sig tilbage, mens der er mange unge mennesker, som ikke f?r muligheden for at komme ind p? arbejdsmarkedet, mener Jan Fisker.
For ham er det i h?j grad et sp?rgsm?l om samfunds?konomien.
? Jeg synes, ideen med ordningen er rigtig god. Det er folk selv, der melder sig til en ordning, der skal tage h?nd om de nedslidte. Men p? langt sigt tror jeg ikke, at min generation kommer til at opleve den, siger Jan Fisker og uddyber:
? Hvis vi bliver ved med at have en svag ?konomi, s? har vi ikke r?d til at folk tr?kker sig tidligt tilbage fra arbejdsmarkedet. Men hvis vi f?r opgangstider igen, er der ingen grund til at folk slider sig halvt ihjel p? arbejde og havner direkte p? plejehjem.
Gik p? efterl?n for at slippe for aktiveringscirkus
Efter Ole Blaabjerg blev fyret, fik han af jobcenteret at vide, at han skulle s?ge alle stillinger. Den 60-?rige tidligere skibselektriker valgte derfor at g? p? efterl?n for at undg? jobcirkus
? Jeg blev fyret i maj. Og i f?rste omgang var jeg fast besluttet p? at give arbejdsformidlingen en chance, men efter at have f?et det f?rste brev, hvor der stod, at jeg skulle s?ge alle stillinger ? ogs? uopfordrede ? t?nkte jeg: nej, jeg vil ikke s?ge bare for at s?ge med risiko for at f? et job, om jeg ikke kan trives med, fort?ller 60-?rige Ole Blaabjerg, der er forhenv?rende skibselektriker.
Ole Blaabjerg regner dog med at tage enkelte job, som han synes, er sp?ndende. Han er da heller ikke g?et p? efterl?n, fordi han har mistet evnen eller lysten til at arbejde.
? Jeg er g?et p? efterl?n simpelthen for at undg? de borgerliges jobcirkus. P? efterl?nnen bliver jeg ikke ydmyget og kan bevare min selvrespekt, forklarer Ole Blaabjerg.
Han bruger i h?j grad efterl?nnen som underst?ttelse, s? han undg?r kontakt med jobcenteret og at blive sendt i meningsl?s aktivering. If?lge Ole Blaabjerg er hans lokale jobcenter begyndt systematisk at aktivere folk, der kan g? p? efterl?n.
? En af mine kammerater har for eksempel f?et et brev om, at han fra oktober skal v?re i kontinuerlig aktivering. Det kan kun v?re for at skr?mme ham over p? den efterl?n, som regeringen vil afskaffe. Det er dem over 60 ?r og under 30 ?r, der bliver pisket, simpelthen fordi ledigheden er for h?j i de to grupper, fort?ller Ole Blaabjerg, der har v?ret p? efterl?n i to m?neder.
? Jeg ville blive tvunget til at deltage i kurser, som man kun skal p?, fordi regeringen s? giver en st?rre refusion af underst?ttelsen til kommunerne. Det er kurser, som man intet f?r ud af. Det er spild af gode skattekroner, spild af folks tid og en ydmygelse for de ledige, som hele tiden skal stille op og bevise det ene og andet, synes Ole Blaabjerg.
Han har betalt til efterl?nnen, siden 1999. Han meldte sig til ordningen, fordi han mente, at det kunne v?re med til at ?ndre, at de unge blev holdt uden for arbejdsmarkedet, og fordi den gav mulighed for, at man kunne f? lov til at tr?kke sig tilbage, hvis man var slidt som ?ldre. Han synes derfor ogs?, at det ville v?re uhensigtsm?ssigt, hvis efterl?nnen blev afskaffet ? b?de for ham og for samfundet.
? Jeg vil ikke sige, at jeg selv er slidt ned. Men det ville jeg m?ske v?re om et par ?r. Det er jo rimeligt h?rdt for kn?, ryg og skulder at v?re elektriker. Vi ligger p? kn? halvdelen af tiden og har armene over hovedet resten af tiden, s? det giver d?rlige kn? og nogle infiltrationer i ryg og skuldre. Men jeg har v?ret s? heldig, at jeg ikke har nogen mén, fort?ller Ole Blaabjerg.
Han mener ikke mindst, at efterl?nnen er vigtig for yderomr?derne, hvor der er langt mellem jobbene.
? Jeg synes, det er en alle tiders ordning. Den er is?r vigtig for det gr? guld. To ?r p? underst?ttelse g?r jo hurtigt, n?r der er langt mellem jobbene yderomr?der som Vendsyssel. Der var i for?ret en udsendelse i fjernsynet fra Sverige, hvor de ?ldre er meget vanskelige at fyre. De arbejder n?sten, til de ligger i graven. Samtidig har Sverige n?sten dobbelt s? stor arbejdsl?shed blandt de unge, som vi har i Danmark. Er det det, man vil? sp?rger Ole Blaabjerg.
32-?rig frygter, at efterl?n ikke findes for hendes generation
32-?rige Charlotte Hejlesen-Schacht regner ikke selv med, at kunne komme p? efterl?n, men synes at det er en god ordning
Charlotte Hejlesen-Schacht synes, at efterl?nnen er et godt sikkerhedsnet. Bliver efterl?nnen afskaffet skal erhvervslivet tage ansvar og f?rtidspension blive lettere tilg?ngelig.
? Efterl?nnen er en god sikkerhed, is?r hvis man f?r fysiske skavanker. Dér er efterl?nnen en noget nemmere vej ? i hvert fald som det er nu ? at f? hj?lp end f?rtidspension. Efterl?nnen er et sikkerhedsnet, ligesom det er at v?re medlem af en a-kasse, siger Charlotte Hejlesen-Schacht, der er 32 ?r og arbejder som el-installat?r i Intego i Aalborg.
Hun er tilmeldt efterl?nnen, men overvejer at framelde sig igen. Det afh?nger blandt andet af det kommende folketingsvalg. Om Charlotte Hejlesen-Schacht vil benytte sig af ordningen, hvis den findes, n?r hun n?r efterl?nsalderen, kommer helt an p? hendes helbred og ans?ttelsesforhold p? det tidspunkt.
? Hvis jeg har helbredet til det, er jeg absolut tilh?nger af, at man bliver s? l?nge som muligt p? arbejdsmarkedet, mener Charlotte Hejlesen-Schacht.
Hun er dog s? pessimistisk, at hun ikke har den store tro p?, at efterl?nnen findes, n?r hun engang n?rmer sig efterl?nsalderen.
? Umiddelbart vil jeg da synes, at det ville v?re tr?ls, hvis efterl?nnen blev afskaffet. Men egentlig er jeg lidt v?gelsindet. Det er jo en dyr ordning. Og desv?rre h?rer man ogs? om folk, der bruger efterl?nnen, bare fordi de ikke ?nsker at arbejde mere. Det, synes jeg ikke, man kan tillade sig, siger Charlotte Hejlesen-Schacht.
Hun er overbevist om, at der er nogle, der vil blive tabt, hvis ordningen afskaffes. Det kan v?re folk, der har skavanker, som m?ske ikke er alvorlige nok til at f? tilkendt f?rtidspension, men som alligevel er s? anselige, at de forhindrer arbejde p? fuld kraft.
? Hvis ordningen bliver afskaffet eller nedsat, s? skal det blive nemmere at komme p? f?rtidspension. Det skal ikke v?re som i dag. Det m? ikke ende i papirnusseri, men skal str?mlines, hvis det skal fungere som alternativ til efterl?nnen, mener Charlotte Hejlesen-Schacht.
Bliver efterl?nnen afskaffet, skal den desuden erstattes af en aktiv seniorpolitik i erhvervslivet.
? Det kr?ver en indsats fra virksomhederne. De skal ville have ?ldre medarbejdere l?ngere, give mulighed for nedsat tid og i det hele taget have en aktiv seniorpolitik. Det er ikke alle virksomheder, der har det, mener Charlotte Hejlesen-Schacht.
59-?rig: Lad de unge komme ind p? arbejdsmarkedet
Det er vigtigere at f? arbejdsl?se unge i job end at fastholde de ?ldste medarbejdere, mener Martin M?ller S?rensen, der selv planl?gger at dedikere sine ?r p? efterl?n til foreningsarbejde
Martin M?ller S?rensen har v?ret tilmeldt efterl?nnen, siden den blev indf?rt. Han mener, at de yngre generationer skal have mulighed for at komme p? arbejdsmarkedet i en tid med h?j arbejdsl?shed.
? Lige nu st?r det rigtigt galt til med at f? de unge ind p? arbejdsmarkedet, konstaterer Martin M?ller S?rensen.
Han meldte sig selv til efterl?nsordningen siden 1999. Argumentet for ordningen p? det tidspunkt var blandt andet, at den skulle give plads til, at unge kunne komme ind p? arbejdsmarkedet. Det samme er if?lge Martin M?ller S?rensen, der er elektriker ved Operative Logistiske St?ttecenter Fl?destation Frederikshavn, efterl?nnens berettigelse nu.
? Den giver unge mennesker mulighed for at komme i arbejde. Som jeg oplever det, har vi kun haft en tre-fire ?r, hvor vi har v?ret nede under 75.000 arbejdsl?se. Men n?r vi som nu har omkring 150.000 ledige, s? kunne det v?re sk?nt at f? nogle af dem i arbejde, f?r vi f?r efterl?nnerne i arbejde. Og n?r man t?nker p?, hvem der stifter familie, s? har en p? 30-40-?rige mere brug for job end en p? 60 ?r. P? sigt vil de ogs? yde mere til samfundet, hvor den 60-?rige allerede har ydet, siger Martin M?ller S?rensen.
Han ?nsker ikke at se ordningen forsvinde. S? ser han hellere, at betalingen til efterl?nnen s?ttes lidt op, s? ressour?rke kan yde lidt mere til ordningen, men til geng?ld stadig selv kan benytte den.
? Generelt synes jeg, at efterl?nnen er en god ordning, fordi der er folk, som er nedslidte. De skal ogs? have mulighed for at kunne tr?kke sig tilbage. Jeg har en god ven, der er 53 ?r og renovationsarbejder. Han kan faktisk ikke g?. S?dan nogle som ham skal have en mulighed for at kunne tr?kke sig tilbage, mener Martin M?ller S?rensen, der selv fylder 60 ?r n?ste ?r og dermed kan g? p? efterl?n.
Ud over, at han er tilh?nger af ordningen p? et principielt plan, er efterl?nnen ogs? vigtig for Martin M?ller S?rensen p? et personligt plan.
? Hvis jeg ikke kunne komme p? efterl?n, ville jeg s?tte mig ned og gr?de. Det har jeg slet ikke sk?nket en tanke, siger Martin M?ller S?rensen.
Lige siden han var 35 ?r, har han planlagt at g? p? efterl?n og dedikere sig til frivilligt foreningsarbejde, n?r han bliver 60 ?r.
? At jeg kan komme p? efterl?n betyder alt for mig. Jeg har hele tiden g?et og sagt til mine b?rn, b?rneb?rn og de foreninger, jeg er med i, at jeg gerne vil v?re der mere for dem, n?r jeg bliver 60 ?r. De fem ?r, frem til jeg ellers skulle v?re pensioneret, vil jeg gerne yde noget frivilligt arbejde. Og i den lille by, jeg bor i, har man taget imod mit tilbud og har allerede planlagt, hvad jeg skal s?ttes til at lave, fort?ller Martin M?ller S?rensen.
Han har tidligere blandt andet siddet i Dansk El-Forbunds bestyrelse i Frederikshavn og i hovedbestyrelsen i FLO. Foreningsarbejdet er i h?j grad hans liv.
? Jeg vil gerne forts?tte med det og have kr?fter til det. Det er ogs? en vigtig grund til, at jeg g?r p? efterl?n nu, forklarer Martin M?ller S?rensen, der er aktiv i spejderforeningen KFUM, den lokale idr?tsforening, den lokalhistoriske forening og formand for personaleforeningen i Fl?destation Frederikshavn.
Interviews af Andreas Antoni Lund
Fotos: Lars Horn
