Lars Stor-Hansen skriver i kronikken i Berlingske Tidende, at … produktionen fastholdes kun i Danmark, hvis vi er villige til at erkende, anerkende og matche det globale arbejdstempo og indstilling til at yde. Ellers rykker arbejdspladserne til udlandet, og Danmark taber mange flere arbejdspladser end de 200.000, vi lige har set forsvinde i den private sektor.
Af Lars Storr-Hansen, administrerende direkt?r, Dansk Byggeri
Danmark er i en privilegeret situation. Vi kan nemlig selv bestemme, om vi vil v?re en af fremtidens succeser, eller om vi skal forts?tte med at blive fattigere og fattigere. P? den m?de adskiller vi os fra mange lande i fx Afrika, der er d?mt til et liv p? tredje klasse p? grund af manglende politisk infrastruktur. De har selvf?lgelig muligheden for at g?re opr?r, men det er en noget st?rre ?velse, end vi st?r over for i Danmark. Det h?ber jeg i hvert fald.
Danmarks problemer er p? mange m?der selvp?f?rte. Vi har selv valgt, at vi ikke ?nsker at bel?nne flid i s?rlig h?j grad, og derfor arbejder danskerne ikke ret meget. Vi har selv valgt at opbygge en enorm offentlig sektor, som ? ved siden af sine ydelser ? er s? tung, at den suger kraften ud af det private erhvervsliv via h?je skatter, mangel p? kvalificeret arbejdskraft og deraf f?lgende alt for h?je l?nninger. Og vi har selv valgt vore politikere, som insisterer p?, at der ikke kan laves st?rre reformer i Danmark, for det vil v?lgerne ikke g? med til.
S? egentlig kan vi kun bebrejde os selv, selv om vi m?ske har en tendens til hellere at ville bebrejde naboen.
Dét, der imidlertid generer mig er, at vi ikke kun p?f?rer os selv problemer ved denne fork?lede holdning til tingene, vi binder ogs? de kommende generationer til dette ?g. Generationer, som ikke har haft mulighed for at stemme, men som blot m? acceptere, at de penge, der skulle v?re brugt p? at lave universiteter i verdensklasse, i stedet bliver brugt p? at pensionere sunde og raske mennesker i starten af 60?erne. De penge, der skulle v?re brugt p? at sikre, at vores b?rn kan blive passet p? tidspunkter, som g?r, at folk kan arbejde fleksibelt, bliver i stedet brugt p? at lade folk arbejde halvtid til samme l?n p? fleksjob. Og de penge, der skulle v?re brugt p? at sikre en tidssvarende infrastruktur, bliver brugt p?, at alle kommuner kan have mulighed for at dyrke hver deres helt egen m?de at administrere et lille land som Danmark p?.
Pointen er derfor, at n?r det kommer til Danmarks mulighed for v?kst og konkurrenceevne, er det ikke nogen tilf?ldighed, hvordan udfaldet bliver ? ej heller for vores b?rn. For vi grundl?gger selv vores fremtid. Morgendagens samfund findes i de beslutninger, vi (ikke) tr?ffer nu.
Nok har finanskrisen vist os, at dansk ?konomi midlertidigt kan rystes af et internationalt stormvejr, men de strukturelle krisetegn i Danmark er langt mere alvorlige end dét, vi har set udspille sig siden 2008. Den d?rlige nyhed er, at vi selv har bragt os i denne situation. Den gode nyhed er, at vi selv kan g?re noget ved det.
Hvis vi alts? vil. Og det er ved at v?re sidste chance.
Én ting er om der kommer politisk handlekraft til at gennemf?re de n?dvendige reformer p? Christiansborg efter et kommende folketingsvalg. En anden ting, er om danskerne efterh?nden har lullet sig selv helt ind i forestillingen om et evigt velf?rdssamfund og f?rst erkender de globale spilleregler, n?r det er for sent: Vi skal arbejde mere til en mindre l?n.
Hvis danskerne ?nsker at bevare vores nuv?rende liv med hjemmehj?lp til de ?ldre, betalingsfri skolegang til b?rnene, SU til de studerende og r?d til at rejse p? ferier med b?rnene ? og det vil de fleste af os gerne – s? kr?ver det, at vi alle mentalt ?ndrer indstilling til begrebet flid. Og det skal ske meget snart.
Danskerne lever efterh?nden i en illusion om genveje til succes, men glemmer i deres iver efter flere velf?rdsrettigheder, 7,5 timers arbejdsdage og 6 ugers ferie, at verden er blevet global, og at man i andre lande (i fjerne verdensdele) er klar til at arbejde 14 timer i d?gnet, 7 dage om ugen, til det halve i l?n. Barnets 1. sygedag, frugtordning og arbejdsgiverbetalte langtidssygemeldinger, er ikke noget, man kender til i disse lande.
Det har sin pris, at vi helst vil nyde, men ikke i lige s? h?j grad yde. Derfor er et vigtigt sp?rgsm?l i v?kstdebatten ogs? at sp?rge danskerne direkte, om man overhovedet er parat til v?kst?
Der skal nemlig knokles for tingene. Fra morgen til aften. Og det kan hverken l?ses ved, at vi arbejder 12 minutter mere, brokker os over regeringens besparelser i kommunerne, dr?mmer om at vinde X-factor og Talent 2011 eller straks g?r p? automatpilot og taler om ?get ulighed, n?r talen falder p? lettelser af topskatten.
Vi m? indse, at hver enkelt af os skal levere mere knofedt, mere fleksibilitet og mindre klynk, hvis vi skal overleve l?nningerne i de ?steurop?iske lande eller arbejdstempoet i Indien, Kina og Brasilien. Politikerne skal blot levere rammerne for, at det kan lade sig g?re.
Arbejdspladser er ikke noget, man f?r. Arbejdspladser er noget, man skaber.
?Danmark skal v?re et vidensamfund og leve af de gode ideer?, lyder de politiske slogans ofte p? begge sider af fl?jene. Men vil vi leve af forskning, videnarbejde og administration, s? foruds?tter det ogs?, at man fastholder produktion i Danmark. Det er utopi at forestille sig Danmark som vidensamfund uden, at vi producerer noget. Det skyldes, at der er en sn?ver sammenh?ng mellem produktion og udvikling, og at folk p? tv?rs af faggr?nser snakker sammen og deltager i udviklingen. Produktion og innovation g?r h?nd i h?nd.
Men produktionen fastholdes kun i Danmark, hvis vi er villige til at erkende, anerkende og matche det globale arbejdstempo og indstilling til at yde. Ellers rykker arbejdspladserne til udlandet, og Danmark taber mange flere arbejdspladser end de 200.000, vi lige har set forsvinde i den private sektor.
Men det er ikke kun danskerne, der m? tage stilling til om man ?nsker v?kst, velstand og konkurrenceevne. Det m? den offentlige sektor ogs?. En stor offentlig sektor udhuler den private.
Her t?nker jeg ikke mindst p? landets 98 kommuner med hver deres bureaukrati og politiske ledelse, hvor filosofien er klar: Man er verdensmestre til det hele og kan l?se alt lige fra ?ldrepleje og jobtr?ning til vejdrift og vedligeholdelse af bygninger.
Det kommunale system hviler i dag p? en forestilling om, at kommunerne er dygtige p? alle opgaveomr?der p? én gang. Ikke engang de dyreste konsulenthuse i den private sektor g?r sig s? h?je tanker om sig selv! De fokuserer deres kerneforretning, fordi de erkender, at de kun har spidskompetencer inden for ét omr?de. Det kunne kommunerne l?re lidt af.
I alt for h?j grad er den offentlige sektor udf?rer frem for bestiller af diverse borgern?re opgaver, som private virksomheder lige s? godt kunne tage sig af ? endda til langt billigere penge.
Og hvordan g?r det s? for kommunerne med at varetage alle de her opgaver p? én og samme tid?
Hvis man ser p? mediebilledet generelt, s? er der i stigende grad historier om m?rkelige kommunale disponeringer som taxik?rsel af b?rn (ét barn pr. taxa) p? tv?rs af Sj?lland, millionudbetalinger til for?ldre, der passer b?rnene selv, usk?nne historier om svigt og pj?k i ?ldreplejen samt forfaldne skoler og idr?tsanl?g selvom der var masser af milliarder budgetteret til det ? alt sammen akkompagneret af sangen ?vi mangler penge?.
Ser man s? p? de kommunale l?sningsmodeller p? disse problemer, s? handler det om at lukke skoler, h?ve skatten og forbyde ?besv?rlige? familier at bes?ge for?ldrene p? plejehjemmet, s? de kommunalt ansatte ikke ogs? skal bruge ressourcer p? det.
Det er i bedste fald udtryk for en idéforladt ledelse og i v?rste fald udtryk for en arrogant indstilling til at forvalte andre (skatteborgernes) penge.
V?kstdagsordenen mangler derfor at tage det vigtigste opg?r overhovedet: At udfordre den danske mentalitet og de ledelsesfilosofier, der hersker i det kommunale system og erkende, at vi ikke kan leve af en offentlig sektor men af produktion, viden og udvikling i den private sektor.
Det er op til os selv, hvordan vi ?nsker, at vores fremtidige muligheder for levestandard og velstand udvikler sig. Vi skaber selv v?ksten, hvis vi vil. Heldigvis, kunne man tilf?je.
